top of page

Dyrk dit eget bæredygtige protein
Langt forløb 

akvarelpapir_mærk_grøn_spejlvendt.png

Få besøg af en insektfarm i 4 uger og giv eleverne en uforglemmelig oplevelse. Med insektfarmen arbejder eleverne med en klimaløsning i praksis, imens de udvider deres kundskaber i de naturvidenskabelige fag og madkundskab. 

Målgruppe 

Mellemtrin og udskoling.

 

4-ugers forløb - med ekstern underviser 

Få en insektfarm ud i klassen, hvor eleverne kan dyrke deres egne spiselige insekter i 4 uger. Klassen får besøg af en underviser fra Bugging Denmark i 2-4 lektioner om ugen pr. klasse, hvor vi underviser og guider jer gennem forløbet og vejleder om udstyr og undervisningsmaterialer. 

Fokus ligger på de naturvidenskabelige fag, jord til bord til jord, samt madkundskab. Insektfarmen danner den sanselige og praktiske ramme om undervisningen.

 

 

 

I denne artikel i Folkeskolen kan du læse om skolefarmen på besøg i to 5. klasser på Tagensbo Skole i København.

Finansiering - Ansøgningsfrist: April 2023

Forløbet finansieres af skolen bortset fra folkeskoler i Københavns Kommune, der kan ansøge om et forløb hos københavns kommunes åbne skole. Hvis du ønsker forløbet på din skole, skal du udfylde et ansøgningsskema for et turboforløb, som du finder på Åben Skoles portal. Ansøgningsfrist er d. 28 april 2023.

 

Kontakt os på telefon 28722704, hvis I har spørgsmål eller brug for hjælp til at udfylde skemaet. 
 

Indhold
Forløbet bygger på en række undersøgende aktiviteter, hvor eleverne undersøger insekters kendetegn, vekselvarme og deres evne til at nedbryde og sætte forskelligt føde til livs. De undersøgende aktiviteter danner udgangspunkt for læren om insekternes ressource- og klimaaftryk, som sammenlignes med traditionelle proteinkilder.

F.eks. sammenligner vi forskellige mængder af foder, vand og areal, der benyttes og kobler dette til dyrenes fysiologi. 
I madkundskab lærer eleverne om næringsindhold, proteiner og den biologiske forklaring på smag. Til sidst høster og afliver eleverne insekterne og tilbereder dem til den afsluttende høstfest, hvor de tester insekterne som køderstatning og som smagsgiver.

Bugging Denmark leverer undervisningsmateriale, insektfarm, workshops og ingredienser til madlavning og vi tager os af alt det praktiske.
 

Forløbet kan justeres til den enkelte klasse, men indeholder altid en praktisk del, hvor eleverne dyrker insekter, en teoretisk del, hvor de lærer om klima- og ressourceaftryk samt en del for madkundskab, hvor de laver mad med de insekter, de har dyrket.  


Eleverne inddeles i grupper af tre-fire elever, som hver får sine egne melorme at arbejde med, så eleverne får ejerskab til projektet. 

shutterstock_1705035439.jpg
shutterstock_1791751112.jpg
aaben skole logo.png
Randersgade8.jpeg
shutterstock_1822795061.jpg
nnf_blue_RGB_55pct_opacity.png
bottom of page