spiselige fårekyllinger på de skrå bredder

Spiselige fårekyllinger indtager de skrå bredder

Den sjoveste måde farmens fårekyllinger har været brugt på indtil videre er nok i teaterstykket “Bunkeren –  En underjordisk dystopi” i regi af Sydhavns Teater, som foregår i en fremtid hvor klimaændringer har udryddet det meste liv planeten. Nogle få individer holder ud – blandt andet ved at spise insekter. Selve forestillingen opføres i en bunker i Sydhavnen, og som man går ned under jorden, smækker lågen bag én, og Ted Cruz’ klimafornægtende stemme fylder det mørke rum. Det er svært ikke at føle, at man er havnet i en dystopisk virkelighed. Derefter træder man ind lokalet, hvor stykket opføres, og man introduceres langsomt til hovedpersonens monotone, men sikre liv under jorden, indtil freden brydes, når en ubuden gæst banker på døren.

IMG_2354

Foto: Anne Vraaby

I begyndelsen var jeg bekymret for, at fårekyllingerne ville være et eksempel på, hvor ulækkert man lever i denne fjerne fremtid, men tvært imod viser det sig, at insekterne er en delikatesse, som karaktererne synes, smager fantastisk. Og de har både fået rosmarin og citronmelisse at spise (i stykket, altså, desværre ikke i virkeligheden), så det er svært at være uenig. Scenen, hvor de spiser fårekyllinger sammen, er et af de varmeste øjeblikke i stykket, og det er jo altid skønt at se mennesker mødes i fascinationen af spiselige insekter.

Bagefter var der smagsprøver på farmens produkter, både saltbagte og i småkager, og en snak om fremtidensen føde.

Tillykke til Anne Vraaby, Fie Drejer og Malik Grosos med et flot stykke. Alle forestillinger i denne omgang er vidst udsolgt, men der går rygter om en turné gennem egnede bunkere landet over. Flot og spændende, og vi håber, vores insekter skal med på rejsen.

 

13906609_1711804259082767_5928875598657367965_n

Det første insekt… Foto: Anja Maria Homann

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *